Kørselsdisponent til HV-transport A/S

Kan du lide at LÆGGE PUSLESPIL, og ELSKER DU at få kabalen til at gå op? Er du fyldt med gåpåmod, og har du et naturligt DRIVE? Så læs med her!

HV-transport er i samarbejde med Humano på jagt efter en kørselsdisponent til vores kontor i Herning.

HV-transport er en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1946, som leverer transportløsninger til både erhverv og private. Vores kørselsafdeling er inde i en god og spændende udvikling, og vi er derfor på jagt efter forstærkning til vores team i form af en kørselsdisponent.

Vi har netop vundet årets ESG-pris for vores indsatser med miljø, bæredygtighed og for at udvise et stort socialt ansvar overfor vores medarbejdere. Ligeledes har vi også tidligere vundet den ”Den Grønne Transportpris” og er blevet kåret til Årets Transportvirksomhed i Danmark.

Ordentlighed, ansvarlighed og løsningsorienteret er derfor nøgleord, og skal afspejle måden vi arbejder på – og ligeledes vores samarbejde med hinanden. Hos os er fællesskab vigtigt. Det betyder, at både godt kollegaskab og trivsel står højt på vores dagsorden – og ved seneste trivselsmåling fik vi 8.5 i score ud af 10.

I denne rolle bliver det din vigtigste opgave at planlægge og koordinere den daglige kørsel for vores chauffører, samt at supportere vores kørselsleder i dagens opgaver. Du kommer til at modtage mange opkald i løbet af din arbejdsdag, og det er derfor vigtigt, at du kan bevare det kølige overblik.

Hertil kommer opgaver som f.eks.:

  • Tage imod kundeordrer
  • Forventningsafstemme med kunder
  • Arbejde med data – og talindsigter
  • Forskellige ad hoc-opgaver

Om dig:

Det ALLERVIGTIGSTE for os er: DIT DRIVE OG DIN PERSONLIGHED.

Herudover er det en fordel, at du:

  • Er nysgerrig og sulten på faget, branchen og arbejdsopgaverne, og har lysten til at lære og stille spørgsmål, og ikke er bange for at bede om hjælp.
  • Er omstillingsparat og fleksibel. Både i forhold til opgaver, men også til arbejdstider, da der vil være tidspunkter, hvor vi løber stærkt.
  • Vægter fællesskab og samarbejde højt, og kan identificere dig med vores værdisæt.
  • Har et naturligt servicegen og er god til at danne relationer.
  • Er god til at kommunikere.

Hvis du har været i berøring med en form for disponering, er dette et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling med en arbejdsuge på 37 timer (flere timer i højsæsonen: marts, maj, aug. – okt.). Arbejdstiden ligger mellem kl. 7 og 16.30.
  • Mulighed for at præge retningen og udviklingen i virksomheden.
  • Pension, fritvalgskonto, og sundhedsforsikring fra dag 1.
  • Sociale arrangementer (julefrokost, oplevelsesaktiviteter, m.m.).
  • Løn efter kvalifikationer.

Lyder ovenstående som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Søg gerne via QuickApply-knappen herunder. Samtaler vil blive holdt løbende med opstart hurtigst muligt.

Skulle du sidde med spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-assistent hos Humano, Randi Wiersma, på tlf. 4880 2649, eller kommerciel direktør hos HV-transport, Simon Haugaard Jørgensen, på tlf. 4120 0800.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om HV-transport

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex, eller direkte her på siden.

Søg stillingen

Udfyld kontaktformularen her, og upload dit CV og ansøgning. Vær’ opmærksom på, at skrive hvilken stilling du søger.

Dokumenter skal være i PDF-format.

Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidigt, at vi beholder dit CV i 6 måneder.

Efterfølgende modtager du en mail, så du ved, at vi har modtaget din henvendelse.