Projektleder og beregner

Stillingen er besat

Humano søger på vegne af Barslund & Gasseholm ApS:

BETON, KALKULATION OG PROJEKTLEDELSE

Er det ord, som fanger dit øje? Så læs med her.

Barslund og Gasseholm er en lokal aktør i Aulum og omegn inden for bygge- og murerbranchen med fokus på det gode håndværk. Vi har mere end 50 års erfaring i bagagen og vores virksomhed er dedikeret til at levere høj kvalitet og professionel service til vores kunder, som primært tæller det erhvervsmæssige segment. I dag tæller vi godt 25 medarbejdere, og lige nu søger vi en erfaren og dygtig projektleder og beregner til at styrke vores team. Hos Barslund og Gasseholm betragter vi os selv som en lille familie, og der er ikke langt fra tanke til handling. Du kan derfor få stor medbestemmelse og være med til at påvirke vores videre udvikling, og hvis du er den rette, har du mulighed for at blive medejer i virksomheden.

I denne stilling kommer du til at drible afsted med egne projekter, men samtidig vil du være inde over og hjælpe til med diverse andre opgaver. Generelt vil du have mange kasketter på, men vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og afdelinger, og derfor er det vigtigt, at du er klar på at løfte i flok. Den primære arbejdsgang vil du have på vores kontor i Aulum, og ellers ude på byggepladsen, når opgaverne kræver det.

Dine ansvarsområder:

  • Beregner og tilbudsgiver på vores beton- og murerprojekter, herunder også efterkalkulation
  • Være selvstændig projektleder på forskellige betonopgaver fra A-Z. Dvs. tilbudsgivning, beregning, bestilling af materialer, almen byggestyring, deltage i bygge og sikkerhedsmøder, ekstern kontrol mm.
  • Koordinering af medarbejdere
  • Bidrage til udvikling og implementering af DGNB-godkendelsesskabeloner.
  • Udføre statisk dokumentation i overensstemmelse med gældende standarder og krav.

Kvalifikationer:

  • Minimum 3 års erhvervserfaring med projektledelse gerne inden for betonkonstruktioner.
  • Det er et krav, at du er uddannet bygningsingeniør, konstruktør el.lign.  
  • Relevant håndværksmæssig erfaring.
  • Stærke kompetencer inden for beregning og efterkalkulationer.
  • God forståelse for DGNB, DS1140 og tilhørende godkendelsesprocesser.
  • Erfaren bruger af Bluebeam, Project, Office, Excel mm.

Om dig:

  • Du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til arbejdet.
  • Du besidder stærke kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Du formår at bevare det kølige overblik, også når det går stærkt.
  • Ansvarsbevidst, ærlig og ydmyg er ord, som passer godt til dig.  
  • Du evner både at arbejde selvstændigt, men også i teams.
  • Din tilgang til løsningen af udfordringer er handlekraftig og proaktiv.
  • Du er engageret og har øje for at levere et stykke arbejde af høj kvalitet og opfylde kundens behov.

Vi tilbyder:

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en lokal og dynamisk virksomhed.
  • Frihed under ansvar
  • Attraktiv lønpakke med gode ansættelsesvilkår
  • Mulighed for at blive medejer
  • Firmabil
  • Telefon og computer
  • Personlig og faglig udvikling
  • Sociale arrangementer (såsom julefrokost, sommerarrangement, ture mm.)

Hvis du tænker ”DET ER LIGE MIG”, så send os gerne din ansøgning allerede i dag (Søg gerne via QuickApply knappen).

Vi kalder løbende til samtaler, men venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte medejer, Torben Christensen, på tlf. 25724281 eller Rekrutteringschef, Sussi Lybecker, på tlf. 92445927

Vi glæder os til at høre fra dig!