Sådan leder du dig selv - 8 praktiske principper

Lederrollen skaber ikke en leder. Det gør lederskabet – uanset om du er far, kassedame eller statsminister.

Her kommer begrebet selvledelse ind i billedet. For vi er alle ledere. 

Vi har nemlig alle et ansvar for at lede os selv, og evnen til selvledelse definerer i høj grad evnen til at lede andre. Som individer skal vi lede på forskellige områder: Hjemmet, arbejdet, parforholdet, kroppen og økonomien.

Her kommer nogle principper omkring selvledelse, som du kan starte med at træne, inden du begynder at lede andre. Bemærk, det er ikke raketvidenskab, så alle kan være med.

1. Definer dit værdisæt

Klare og tydelige værdier har flere fordele:

  • Du finder ud af, hvad du gerne vil have ud af livet
  • De vejleder til at træffe gode beslutninger
  • De hjælper dig med at lave gode prioriteringer
  • De guider dig til, hvordan du skal agere i mødet med andre mennesker 

Vores værdier definerer os som personer. Det er de overbevisninger og meninger vi har. Og jo tydeligere vi kan fortælle om vores egne værdier, des bedre kender vi os selv.

At identificere dine værdier bringer en følelse af sikkerhed og stabilitet ind i dit liv. Fordi du ved, hvad du vil, og hvad der er vigtigt for dig.

Sådan finder du dine personlige værdier

Her her nogle centrale spørgsmål, der skaber refleksion. Det hjælper dig til at lære dig selv bedre at kende samt finde dine personlige værdier.

  1. Hvad betyder mest for mig i livet?
  2. Hvilke principper styrer mine beslutninger og handlinger?
  3. Hvad inspirerer mig mest i livet?
  4. Hvad er mine største styrker, og hvordan kan jeg bruge dem til at følge mine værdier?
  5. Hvad er mine største svagheder, og hvordan kan jeg arbejde med dem for at følge mine værdier?
  6. Hvad vil jeg gerne bidrage med til samfundet, og hvad vil jeg gerne efterlade mig som en arv?
  7. Hvordan kan jeg skabe balance mellem mine personlige værdier og mine daglige beslutninger og handlinger?
  8. Hvilke situationer i livet føler jeg mig mest tilfreds med, og hvad er det, der gør dem så tilfredsstillende for mig?
  9. Hvad er mine største prioriteter i livet, og hvordan kan jeg integrere dem i min hverdag?
  10. Hvad er mine overbevisninger omkring, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan kan jeg leve i overensstemmelse med disse overbevisninger?

Skriv dine værdier ned

Hvad kan du så gøre? Skriv ned, hvad der betyder allermest for dig, og beskriv hvorfor det er vigtigt.

Skriv også hvad du kan gøre i praksis. F.eks. via denne model, hvor der er indskrevet et par eksempler.

Værdi Hvorfor er det vigtigt? Min adfærd
Ordentlighed

Træffer gode og etiske beslutninger.

Der er styr på tingene.

Det giver en respekt ved andre mennesker.

Tale roligt og respektfuldt til alle mennesker, uanset hvad
Nærvær

Styrler mit ægteskab.

Styrker forholdet til mine børn.

Skaber bedre og dybere relationer.

Jeg sætter min telefon på flymode hver dag i tidsrummet 17-19, så jeg er til stede overfor min familie.

Fire gange om året vil jeg invitere mine børn ud (f.eks. i biograffen eller fodboldtur).

To gange om året vil jeg invitere min kone på en overnatning uden børn.

2. Sæt mål

Hvad vil du gerne opnå? Hvad er det gode liv for dig? Når du er død, hvad ønsker du så, at andre siger om dig?

Mål skaber retning og formål

Kan du besvare disse spørgsmål, kan det hjælpe dig med at sætte nogle meningsfyldte mål for dig, og det liv du ønsker at leve. Dette bidrager også til øget selvbevidsthed, da du er nødt til at tænke over, hvad der virkelig betyder noget for dig.

Når du sætter dig et mål, kan det give dig en følelse af retning og formål. Dette kan øge din motivation og give dig mere energi til at nå dine mål.

Personlige mål kan give langsigtet retning og kortsigtet motivation. Og så hjælper mål dig med at fokusere på det, der skaber værdi og dermed bruge dine ressourcer mere effektivt.

Påvirker trivslen

Mål kan forbedre trivslen. En undersøgelse fra 2018 viste, at når personer satte sig realistiske mål for at opnå en bestemt opgave og derefter nåede målene, blev deres trivsel forbedret, viste et studie fra 2018, foretaget af britiske forskere. Dette skyldes, at det at nå ens mål kan give en følelse af tilfredshed og glæde, som kan øge ens trivsel og livskvalitet.

Eksempler på målsætning

Det kan sagtens være nede-på-jorden realistiske mål. Nedenfor er nogle eksempler på mål, du kan sætte:

Karrieremål: Hvilken karriere vil du gerne have?

Faglige mål: Hvilken viden ønsker du at opnå?

Fysiske mål: På hvilke områder vil du gerne opnå en bedre fysik?

Etiske mål: Hvor ønsker du at gøre en forskel?

Opgaven er så at definere, hvilke indsatser der understøtter dette mål. Det kunne f.eks. være, at du sætter nogle rammer for arbejdstider, en specifik adfærd når du er hjemme osv.

Eksempel på konkret mål

Mål: Komme i form – og holde formen ved lige

Mere specifikt: Om 6 måneder løbe min. 15 km om ugen

Delmål 1: Løbe/gå 5 km ugentligt i måned 1

Delmål 2: Løbe 7 km. ugentligt i måned 2  

Delmål 3: Løbe 10 km ugentligt i måned 3

Delmål 4: Løbe 12 km ugentligt i måned 4

Delmål 5: Løbe 14 km ugentligt i måned 5

Lav en simpel plan

At udføre de handlinger der skal til for at nå sine mål, er intet problem når motivationen er høj. Det er den bare ikke altid. Og det er ikke klogt at bygge forandringen på, at du altid har lyst til at udføre den handling der skal hjælpe dig til at nå dine mål. Derfor bør du lave en simpel plan der hjælper dig til at lave langvarige forandringer. 

Beskriv hvad du vil gøre, hvornår du vil gøre det og hvor.

Eksempel: Jeg vil løbe rundt om søen hver lørdag kl. 9. 

Simpelt. Konkret. Hamrende effektivt.

Hvilke mål ønsker du at sætte?

3. Tag kontrol over dine tanker

Det giver langt bedre resultater at fokusere på det der virker, viser forskning.

Brokkerøve har desværre ofte truffet en ubevidst og uheldig beslutning om, at de vil se på alt det, der ikke fungerer, frem for alt det der fungerer.

Et virkeligt eksempel 

På en restaurant jeg tidligere har hjulpet, var lederen altid utilfreds med at personalet ikke kunne finde ud af at rydde op. Chefen brugte en masse negativ energi på dette, hvilket blev så selvforstærkende, at hun så fejl og mangler alle steder.

Vi snakkede om at bruge en mere positiv tilgang. Og vi aftalte, at næste gang der var ryddet pænt op, skulle hun lægge et billede op på den interne Facebook side og rose det. 

Hun skulle opmuntre til, at vi alle kunne gøre en indsats for at gøre sådan, da det var helt i tråd med virksomhedens værdier, som hang på væggen.  

Hvad skete der så?
Der skete det, at medarbejderne blev langt mere motiveret til at rydde op og bidrage til renlighed generelt. Det havde med andre ord en kæmpestor effekt. 

Ganske enkelt fordi mennesker hellere vil se frem mod det gode, end dunkes i hoved for det, der er sket.

Psykologien siger

Alt, hvad der nogensinde er blevet skabt, var først tænkt. Og som psykolog og hjerneforsker Lisa Feltman lærer os, så bestemmer vi selv over vores tanker.

Carol S. Dweck, som er forsker indenfor personlighedspsykologi, har målt effekten ved at være hhv. positiv og negativ i sit tankesæt. Konklusionen er, at man fremmer mestring ved at være i det positive tankesæt. Det betyder blandt andet, at man ser fejl og kritik, som læring, i stedet for begrænsninger. Og så bliver man inspireret af andres succes, i stedet for at se det som en trussel.

Med andre ord har dine tanker kæmpe betydning for din trivsel og produktivitet. Og ikke mindst for de folk du omgås.

Så træn at tænke positivt, til sidst bliver det en vane.

4. Vær' proaktiv

Dette vil øge din effektivitet.

Nike’s slogan ”Just Do It”, handler I høj grad om at være proaktiv. Det er for mig et slogan der er kort, præcis og effektiv.

At være proaktiv indebærer at tage initiativ, være forudseende og handle på en situation, før den bliver et problem eller en hindring. Når du er proaktiv, tager du ansvar for dit liv og handler i højere grad for at opnå dine mål. 

Når du agerer proaktiv, fokuserer du på det du kan gøre noget ved, i stedet for det du ikke kan gøre noget ved. 

Og tag så action på det, du kan gøre noget ved.

At udsætte ting fordi du ikke har lyst lige nu, er en klassisk fejl, som mange begår. Det giver følelsen af tidsspilde, og at du går i stå. Og så er det også oftest hurtigere at gøre tingene nu, frem for om en uge hvor det ikke står lige så klart.

Vi bruger ofte alt for lang tid på at udsætte ting – faktisk kan vi bruge mere tid på at udsætte ting end på at løse dem. 

Minimerer stress

I en forskningsartikel, konkluderer to forskere på baggrund af deres undersøgelser, at proaktive mennesker er mere tilbøjelige til at håndtere stress på en sund måde. De er mere tilbøjelige til at tage kontrol over situationer og søge løsninger i stedet for at lade sig overvælde af stressfaktorer. 

Forskningen viser også, at proaktive mennesker er mere tilbøjelige til at have bedre mentalt helbred. Dette skyldes deres evne til at tage kontrol over deres liv og til at søge løsninger på problemer i stedet for at lade sig overvælde af negative tanker eller følelser.

Vigtig grundregel

Lav den grundregel, at alt der tager under to minutter skal gøres med det samme – det er en ekstrem effektiv måde at få ting ud af verden på, og så giver det den fantastiske følelse af, at du får udrettet noget. Oven i hatten kommer også mere overskud og fokus på den næste opgave.

5. Vær' ydmyg

Ydmyge mennesker har grundlæggende nemmere ved at skabe langvarige og tillidsfulde relationer. Og så er de er nemmere at samarbejde med. Ydmyge mennesker er mere nysgerrige, har nemmere ved at lære nye ting og er mere vellidte, viser forskning.

Tro ikke, at du har alle svar her i livet – det er arrogant og selvophøjende. Hvis du har behov for at vise andre hvor god du er, mener jeg personligt, at det er et svaghedstegn. 

Interessant studie 

Forskere gennemførte et studie, hvor de spurgte over 500 ledere om deres kompetencer i en række ledelsesmæssige aspekter. 

Deres godt 8000 medarbejdere skulle forholde sig til de samme spørgsmål om deres leder. Uanset hvilke typer adfærd de kiggede på, vurderede lederne sig selv højere end deres medarbejdere gjorde. Vildt, men måske ikke så overraskende.

Problemet var, at lederne vurderede sig selv ud fra intentioner. Medarbejderne vurderede ud fra handlinger.

Opleves som bedre mennesker

Undersøgelser har vist, at ydmyge mennesker er mere tilbøjelige til at hjælpe venner end deres stolte modparter. Som et resultat heraf, bevarer de stærkere personlige og professionelle relationer. Det viser sig også, at virksomheder med ydmyge mennesker i lederstillinger har mere engagerede medarbejdere og mindre medarbejderudskiftning.

På vejen mod at blive mere ydmyg kan du med fordel træne at lytte til andres mening. Særligt de personer du per definition slet ikke er enige med. I stedet for at lade sig frustrere over deres holdning, så vær åben og nysgerrig på, hvorfor de har den holdning. Måske du kunne lære noget af den.

Sådan fremstår du ydmyg

  1. Erkend egne fejl. Ydmyge mennesker har ikke behov for at få ret, men vil frem til den bedste løsning.
  2. Lyt til andre og vis interesse for deres synspunkter. Dette gælder i høj grad hvis du er uenig.
  3. Vær derimod åben overfor andres ideer og løsninger – også selvom du har en anden holdning.
  4. Anerkend andres succeser og giv andre æren. Undgå at fortælle hvor god du selv er.
  5. Vær taknemmelig. Vis taknemmelighed og anerkendelse overfor andres hjælp og støtte.
  6. Hold benene på jorden. Uanset om du møder en fejedreng eller en præsident, så mød alle mennesker på samme måde. 

Det lyder jo meget nemt. Men forskning viser, at vi vurderer vores egne evner langt bedre end andre gør. Så vær ydmyg i din egen dømmekraft.

6. Tag ansvar

Det er alle de andres skyld – ikke min. Sådan er jeg heldigvis ikke, tænker du nok. Men sandheden er, at det blot er en intention mere end en handling hos de fleste mennesker.

Alle er født med et ansvar. Nogle tager det alvorligt.

Skal alt være sjovt og motiverende? NEJ. På et tidspunkt slipper lysten op, og her skal du så aktivere din vilje.

Vi kan grundlæggende træffe to former for beslutninger:

  1.   Følelsesmæssige beslutninger: Det er de ting, som du har lyst til her og nu, og som du føler mest for. F.eks. har jeg ikke lyst til at tage opvasken efter dagens aftensmad, selvom vi er ved at løbe tør for service. Følelsesmæssige beslutninger er som regel kortsigtede.
  2.   Rationelle beslutninger: Det er de ting, der er styret af vores fornuft. Det kloge valg. De langsigtede beslutninger.

Jeg tror grundlæggende, at mennesker godt kan blive bedre til at træffe lidt flere rationelle beslutninger. Og ja, du kan godt træffe både motiverende og sjove beslutninger, som er rationelle.

Frustration over lederen

En person fortalte mig, at hun var frustreret over sin leder. Hun tog det derfor som en selvfølge at den pågældende leder ville indkalde hende til en samtale. Dette skete ikke, hvilket blev en frustration.

Ja, det er træls at lederen ikke kalder til samtale, men lederen her er altså ikke tankelæser og opfangede ikke problemet.

Medarbejderen begyndte at reflektere over sit eget ansvar. Herefter tog hun skeen i den anden hånd og inviterede selv sin leder ind for at snakke om tingene. De fik en god samtale, alt blev godt igen, hendes trivsel steg og hun havde langt mere mod på tingene. 

Hun syntes, at det var ubehageligt at gå til sin leder, men hun tog ansvar. Hun gik fra den følelsesmæssige beslutning til den rationelle beslutning.  

Når noget frustrerer, kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvad kan du gøre ved det og hvad er dit ansvar? Det tvinger dig til at blive løsningsorienteret og øger dermed din effektivitet.

En beslutning behøver altså ikke altid at føles behagelig, før den er rigtig.

Hvad kan du så gøre?

  • Reflekter over egne handlinger og kig indad, således du lærer af egne fejl.
  • Være proaktiv og udvis beslutsomhed, i stedet for at lade stå til.
  • Hold hvad du lover. En aftale er en aftale.
  • Vis empati overfor andre. Ansvarlige mennesker er opmærksomme på andres behov og viser dermed hensyn

Udviser du disse karaktertræk, vil det hjælpe dig til at agere ansvarsfuldt og navigere effektivt i livet. Derudover vil du have nemmere ved at skabe dybe og tillidsfulde relationer.

7. Prioriter din tid

En grundregel er, at 20 % af din tid skaber 80 % af dine resultater. 

At prioritere sin tid handler om at gøre det der giver mest værdi for dig og dit liv. Din evne til at prioritere din tid, er essentielt i forhold til at lede sig selv godt.

Forskning inden for psykologi og adfærdsøkonomi har vist, at mennesker generelt er dårlige til at prioritere deres tid optimalt. En af årsagerne er, at mennesker ofte overvurderer deres evne til at få ting gjort indenfor den opsatte tidsramme, hvilket kan føre overbooking og ineffektivitet.

En anden faktor er, at vi ofte er tilbøjelige til at reagere på øjeblikkelig tilfredsstillelse frem for langsigtet gevinst. Med andre ord, agere følelsesmæssigt fremfor rationelt. 

Den klassiske fejl

Mange mennesker er tilbøjelige til at gøre alt for mange ting selv. Dette kan være et kæmpe bump på vejen, hvis du ønsker at prioritere din tid optimal. 

Jeg støder ofte på direktører der laver driftsmæssige opgaver, i stedet for at styre og lede. Eller mennesker der bruger for lang tid på at arbejde og dermed ikke kan være til stede for familien. Her kan det være sundt at reflektere over, hvad man reelt set ønsker at bruge sin tid på.  

Den gode nyhed 

Forskning viser også, at det er muligt for mennesker at forbedre deres evne til at prioritere deres tid. Ved at øve dig på at planlægge og organisere din tid, kan du lære at identificere de vigtigste opgaver og fokusere på dem først. Også en simpel ting som to-do-lister kan være effektivt, bl.a. fordi man dermed kan nedskrive sine prioriteringer. Men også fordi, at når du skriver ting ned, bruger du mindre energi på at huske det.

Mennesker der er gode til at prioritere sin tid vil bl.a. opleve:

  • Øget produktivitet, da man fokuserer på det der er vigtigt
  • Mindre stress. Når du prioriterer din tid, undgår du at blive overvældet af for mange opgaver. Og dermed opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv.
  • Øget fokus. Jo mindre støj og forstyrrelser, des bedre bliver din evne til at træffe gode beslutninger. 

Sådan gør du

Ved at besvare nedenstående spørgsmål, kan du skabe grundlag for en god refleksion. Det kan også identificere de ting der forhindrer dig i at prioritere din tid optimal. 

  • Hvad er de vigtigste mål på kort og lang sigt?
  • Hvilke aktiviteter er de vigtigste i forhold til at nå dine mål?
  • Hvilke aktiviteter tager for meget af din tid?
  • Hvilke aktiviteter kan uddelegeres?
  • Hvad kan du gøre for at øge dit fokus, således der er færrest mulige forstyrrelser?
  • Hvilke gode vaner har du i livet?
  • Hvilke dårlige vaner har du i livet?

Vær bevidst om, hvad der er de vigtigste opgaver for, at du kan være en succes i dit liv/arbejde. Og prioriter din tid derefter.

8. Søg feedback

Gennem feedback fra andre mennesker lærer vi os selv bedre at kende. At søge feedback kan også hjælpe med at opbygge relationer med andre ved at vise, at vi er villige til at lytte og tage imod deres synspunkter og input. 

Desuden understøtter feedback vores læring og udvikling, identificerer blinde vinkler og skaber i sidste ende bedre præstationer. 

Mennesker, der hviler i sig selv, leder sig selv bedre. Og det kræver, at du hviler i dig selv for at tage imod feedback. Mange mennesker er lukkede om feedback, da det kan ramme deres stolthed og kan føles som et angreb. Når det er tilfældet, er en naturlig reaktion, at vi forsvarer os selv og går til modangreb. Det skal vi for alt i verden undgå, for så har feedback den modsatte effekt. 

Forskning viser, at feedback fra ligesindede, eller fra personer der er på et højere niveau, er en af de mest effektive metoder til at lære sig selv bedre at kende. Og forskerne siger, at kun 10-15 % kender sig selv rigtig godt. Derfor kender personer, der aktivt søger feedback fra andre, sig selv gennemsnitligt langt bedre.

Sådan gør du

  • Opsøg tre til fem personer, der kender dig på forskellige måder (kan både være arbejdsrelaterede og private relationer) 
  • Bed dem helt konkret om at beskrive, hvordan de oplever 
    • 4-5 personlige styrker hos dig
    • 3-4 personlige svagheder / udviklingssider hos dig

Når du modtager feedback, anbefaler jeg at du bare siger ”tak”. Uanset hvor enig eller uenig du er.   

Når du har modtaget alt feedback, kan det sættes sammen i et dokument, der giver dig et godt overblik. Reflekter over feedbacken, og sæt dig herefter nogle mål, som du kan følge op på.

Feedback kan nogle gange føles som kritik, men husk på, at feedbacken er relateret til din adfærd, ikke dig som person.