KUNDECASE
Kylling & Co fik bedre opskrift på at gro
Juli 2025
Kylling & Co.
Claus Jensen, Direktør i Kylling & Co. – kæden
Baggrunden for samarbejdet
Kylling & Co. er en fastfoodkæde med 15 butikker beliggende i Midtjylland og en enkelt i Nuuk på Grønland. De har fokus på kvalitet, service og renlighed.
Virksomheden har ikke en HR-afdeling, hvilket betyder, at de har manglet en struktureret tilgang til medarbejderudvikling og opfølgning.
Kylling & Co-kæden manglede hjælp til at skabe en mere professionel organisation og styrke de interne processer. Derfor henvendte de sig til Humano for at få ekstern sparring.
Personaleudvikling giver stor værdi
“Vi kan se, at det giver værdi at arbejde med personaleudvikling med mere, hvilket også kan aflæses på vores bundlinje.”
Claus Jensen
Direktør i Kylling & Co.
De konkrete udfordringer
Virksomheden stod bl.a. overfor udfordringer med at udvikle deres medarbejdere, opbygge en systematisk tilgang til uddannelse og sikre, at virksomhedens værdier blev implementeret effektivt i organisationen. Derudover var der behov for opfølgning på medarbejdernes trivsel.
“Vi har ikke en HR-afdeling, så på mange punkter startede vi helt fra scratch.”
Humano’s hjælp og metoder:
Humano hjalp bl.a. Kylling & Co. med at udvikle et struktureret uddannelsesforløb for både butikschefer og kommende ledere. Det var nødvendigt for at opbygge en stærkere ledelsesstruktur i organisationen.
Desuden blev trivselsmålinger implementeret for at få en bedre forståelse af medarbejdernes trivsel. Som Claus udtaler:
“Vi har fået lavet et uddannelsesforløb, ikke bare for butikschefer, men også for dem, vi skal hverve som kommende ledere.”
Resultater og impact
Samarbejdet med Humano har haft en positiv effekt på både medarbejdertrivsel og organisationens udvikling.
“Vi bliver rated bedre og bedre, og ligger i dag pænt over landsgennemsnittet,” udtaler Claus.
Kylling & Co. har også haft stor glæde af initiativer som buddyordningen:
“Vi lavede en buddyordning for at give de unge mennesker noget ansvar og selvværd. Det virker virkelig,” fortæller Claus.
Kylling & Co. har nu en mere professionel ledelsesstruktur og et klarere fokus på medarbejderudvikling og trivsel. Claus understreger:
“Vi er blevet en mere professionel virksomhed, og har en stærkere ledelsesstruktur end tidligere, hvilket har ændret os som virksomhed – Humano har været en stor hjælp på vores rejse mod at få udviklingen på rette spor.
Værdien af sparring
En af de mest værdifulde aspekter ved samarbejdet har været den løbende sparring med Humano. Claus fremhæver bl.a. den fortrolighed, der er opbygget:
“Selvom vi er to vidt forskellige firmaer, så er vi jo tæt forbundet. Vi kan godt snakke helt ind om ting, som ikke nødvendigvis kun vedrører arbejdet.”
Denne tillid har gjort det muligt at finde løsninger på de udfordringer, Kylling & Co. har mødt undervejs.