Attituden smitter
I de fleste organisationer afgør lederens adfærd, hvordan kulturen faktisk fungerer i hverdagen. Medarbejdere orienterer sig ikke efter polerede slogans og værdiplakater, der formidler en eller anden fjern forestilling om virksomhedens identitet.
Deres faktiske forståelse af organisationen formes gennem de mennesker, de arbejder tættest sammen med.
Jeg tror, at de fleste har været i den uheldige position at have haft et bekendtskab med en person med en giftig attitude. Her mener jeg en person, der er kontrær, negativ og generelt ikke lever op til vores almindelige forventning om høflighed og samarbejdsvilje.
Mødet med sådan et individ kan ske mange steder:
På arbejdet, under uddannelse eller i foreningslivet. Der sker ofte et besynderligt fænomen, når man omgås sådan en person: attituden smitter!
Denne tanke om attitudens smitsomhed fremhæves i artiklen Build a Corporate Culture That Works skrevet af den amerikanske professor Erin Meyer.
Individets personlighed kan overtage og forme gruppens kultur. Det er dog heldigvis ikke kun negative personer, der kan have denne effekt. Lederens rolle skal derfor ikke blot ses som en eller anden dukkefører, der fra oven påfører en forestilling om, hvordan organisationens kultur burde være.
Snarere er deres vigtigste rolle i den kulturelle omstilling ikke blot at tale om værdierne, men at handle i overensstemmelse med dem og være et eksempel på den ønskede kulturelle transformation.
Klarhed som grundlaget
Den grundlæggende præmis for, at ledere kan være en positiv rollemodel, er klarhed. Når værdier og retning bliver for vage, ender medarbejderne med at gætte sig frem til, hvad der egentlig gælder.
Uden en fælles forståelse for værdierne opstår der usikkerhed, og i dette vakuum sniger dårlige vaner og attituder sig ind og forgifter kulturen. En leder, der fungerer som virksomhedens moralske kompas, må derfor starte med at skabe forståelse.
Klarhed betyder ikke hårdhed, men tydelighed. Det handler om at gøre det forståeligt for andre, hvad organisationen står for, og hvad man som leder forventer i praksis.
En leder, der forsøger at tilgodese alle hensyn og balancere alle værdier, uden at trække en reel linje, bliver ikke handlingsvejledende for sine medarbejdere. Hvis virksomheden har transparens som en grundlæggende værdi, skaber det forvirring hos medarbejderne, hvis lederen ikke udviser transparens. Transparens bliver så bare et ord – et ord, der kan fortolkes på mange forskellige måder. Lederens rolle er at udleve en fortolkning af værdien, der er ønskværdig at se gentaget blandt medarbejderne.
Det er tydeligvis ikke transparent, hvis alle beslutninger træffes i det skjulte i ledergruppen, uden at der gives begrundelser for den valgte retning. Andre tilfælde er nærmere gråzoner, og det er her, at lederen har rollen som fortolker og formidler.
Selv når værdierne er tydelige, vil ledere uundgåeligt stå i situationer, hvor hensyn og principper støder sammen. Det er her, at dømmekraften bliver afgørende. Det er her, at moral i praksis bliver til lederskab.
Dømmekraft som ledelsesværktøj
Ledere oplever ofte, at der er modstridende kræfter, der påvirker deres beslutninger. Det kan være hensyn til forskellige værdier (f.eks. transparens og effektivitet), personer (f.eks. kunden og medarbejderne) og ansvar (f.eks. ansvaret som leder og som ansat).
I disse situationer kan det være vanskeligt at sætte det gode eksempel for medarbejderne, hvis man selv har svært ved at leve op til de aftalte værdier.
Stil dig selv spørgsmålet: Har jeg i løbet af de seneste 6 måneder haft et dilemma, hvor jeg har handlet modsat vores værdier? Hvis svaret er ja, så overvej, hvilke kræfter der påvirkede din beslutning, og hvorfor.
Her kan det være hjælpsomt at vende blikket mod de klassiske filosoffer.
Aristoteles, som var lærling hos Platon, beskrev den gyldne middelvej som et udtryk for praktisk dømmekraft – at finde det rigtige mål mellem to yderpunkter. Dyd er ikke ekstremitet, men bevidst og velovervejet handling i den konkrete situation.
For en moderne leder betyder det at kunne navigere mellem de modstridende kræfter uden at miste forbindelsen til de grundlæggende værdier. Den dydige leder befinder sig på balancepunktet mellem overflod og mangel. En leder, der skal udleve en værdi om transparens, fejler, hvis vedkommende offentliggør alle virksomhedens interne dokumenter.
Ligeledes fejler lederen, hvis han eller hun ikke er tilstrækkelig gennemsigtig over for sine medarbejdere og hele tiden holder dem i mørket.
Fra værdier til handling
Når først værdierne er defineret og forstået, skal de omsættes til praksis. Moralsk lederskab handler ikke kun om at kunne forklare værdierne, men om at integrere dem i handling.
Forklaringen skaber forståelse, men eksemplet skaber troværdighed. Filosofkejseren Marcus Aurelius skrev om dette i sin dagbog for lige godt 2000 år siden:
“Brug ikke tid på at diskutere, hvordan en god mand bør være. Vær en.” (Marcus Aurelius, Meditationer, §10:16)
Han skrev det som en påmindelse til sig selv, ikke som et budskab til andre. For moderne ledere gælder det samme: Det er ikke nok at kunne tale om organisationens værdier – man må også være den, der giver dem konkret form i hverdagen gennem sin adfærd og sine beslutninger.
Moral bliver først meningsfuld, når den kan iagttages. Den viser sig i, hvordan man håndterer fejl og konflikter, hvordan man giver feedback, og hvordan man reagerer, når tingene ikke går som planlagt. I de situationer får medarbejderne et klart billede af, hvad virksomhedens værdier faktisk betyder i praksis.
Det betyder ikke, at lederen skal være en ufejlbarlig helte-type. Tværtimod. Troværdighed vokser, når man tør indrømme fejl, forklare dem åbent og justere sin adfærd. Moral i ledelse handler ikke om at være perfekt, men om at være konsekvent – at stå ved sine værdier og handle ud fra dem, også når det er ubelejligt.
Lederskab som karakter
Lederskab handler i sidste ende om karakter. Attitude smitter, og lederens egen adfærd bliver grundlaget for organisationens moralske karakter.
Klare værdier og et synligt forbillede gør det lettere for alle at handle rigtigt – også når ingen ser det. Det er her, den moralske styrke i lederskabet viser sig: i de små beslutninger, der gentages, indtil de bliver kultur.
Morten Holst
