Hvad er ESG set fra lederens stol, og hvorfor er det blevet strategisk?

Mange stiller spørgsmålet: Hvad er ESG egentlig, når vi kigger på det fra ledelsesgangen?

ESG er en ramme for at måle en virksomheds bæredygtighed inden for miljø, sociale forhold og ledelse.

For blot få år siden blev ESG ofte betragtet som en ren administrativ øvelse, der handlede om rapportering og compliance i store koncerner. Man kan betragte ESG som den datadrevne og moderne efterfølger til CSR, men hvor CSR ofte var frivilligt, er fokus nu skiftet mod målbarhed og transparens. I takt med implementeringen af CSRD bliver dette område en fast del af forretningsgrundlaget fremfor blot at være en sidebemærkning.

I dag oplever mange virksomheder, at ESG dukker op midt i de strategiske diskussioner:

• Hvordan tiltrækker vi de rette medarbejdere?
• Hvordan forbliver vi en attraktiv samarbejdspartner for vores kunder?
• Hvor sårbare er vi organisatorisk?
• Hvad forventer banker og investorer af os i fremtiden?

ESG er med andre ord rykket helt ind i ledelseslokalet. For mange virksomheder handler arbejdet derfor mindre om selve rapporteringen og mere om strategisk ledelse, virksomhedskultur og fremtidssikring af forretningen.

ESG kort fortalt

• ESG står for Environmental, Social & Governance, hvilket refererer til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
• ESG handler om meget mere end blot klima og CO2, da det også inkluderer virksomhedens bløde værdier og sociale ansvar i forhold til medarbejdere og samfundet.
• ESG er i dag et essentielt strategisk ledelsesområde, der fungerer som en metodisk tilgang til at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling af forretningen.
• Mange virksomheder, herunder særligt SMV’er, bliver i stigende grad mødt med konkrete krav til deres ESG-indsats fra kunder og samarbejdspartnere.
• Ved at arbejde struktureret med ESG afslører man ofte både organisatoriske styrker og svagheder, hvilket giver mulighed for optimering.
• De virksomheder, der lykkes bedst, er typisk dem, der allerede har fokus på en sund virksomhedskultur, stærk ledelse og en reel følelse af ansvarlighed.

Hos Humano oplever vi ofte, at virksomheder faktisk allerede gør mange af de rigtige ting. Udfordringen er bare, at det sjældent er sat i system eller koblet strategisk sammen. Derfor bliver dette arbejde for mange virksomheder en anledning til at stoppe op og spørge: Hvad vil vi egentlig være kendt for som virksomhed?

Hvis ESG skal give værdi og ikke bare blive en rapporteringsøvelse, kræver det, at det bliver koblet til jeres retning, prioriteringer og ledelse. Se hvordan vi hjælper med at gøre ESG til en del af strategien i praksis.

Hvad er ESG?

ESG er en samlet betegnelse for virksomheders arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed inden for tre områder, der tilsammen udgør rammeværket for virksomhedens samfundsmæssige aftryk.

1. Environmental – miljø og klima

Environmental delen fokuserer på de miljømæssige forhold og hvordan virksomheden navigerer i en verden præget af klimaforandringer.

Det kan blandt andet være:

• Energiforbrug
• CO2-udledning
• Affald og genanvendelse
• Transport
• Leverandørkæder
• Ressourceforbrug

Det er ofte den del af ESG, der fylder mest i medierne. Men i praksis opdager mange virksomheder hurtigt, at arbejdet med miljø og klima handler om langt mere end blot grønne overskrifter.

2. Social – mennesker og kultur

Det sociale område handler om menneskerne i og omkring virksomheden, hvor mangfoldighed er blevet et centralt punkt for moderne organisationer.

Her arbejder virksomheder blandt andet med:

• Medarbejdertrivsel
• Arbejdsmiljø
• Ledelse
• Sygefravær
• Fastholdelse og engagement
• Rekruttering
• Kompetenceudvikling
• Kultur og samarbejde

Mange virksomheder arbejder faktisk allerede med denne del af Social ansvarlighed uden nødvendigvis at kalde det ESG. Det kan for eksempel være MUS-samtaler, APV’er, trivselsmålinger, fokus på ledelse, arbejde med værdier og bedre onboarding. Netop her bliver indsatsen hurtigt strategisk, da trivsel, kultur og ledelse direkte påvirker både produktivitet, fastholdelse og virksomhedens tiltrækningskraft som arbejdsplads.

3. Governance – ledelse og styring

Governance er ofte den mest oversete del af ESG, men er samtidig fundamentet for god selskabsledelse.

Det handler blandt andet om:

• Roller og ansvar
• Beslutningsprocesser
• Bestyrelsesarbejde
• Datasikkerhed
• Compliance
• Politik og procedurer
• Risikostyring
• Dokumentation

Særligt i ejerledede virksomheder ser vi ofte, at meget viden og mange beslutninger ligger hos få personer. Det fungerer ofte fint i hverdagen, indtil virksomheden vokser, får større kunder eller bliver mødt af nye krav fra omverdenen. Her bliver en stærk struktur ikke bare administration, men en forretningskritisk nødvendighed.

Hvorfor er ESG blevet strategisk?

Det korte svar er, at omgivelserne ændrer sig. Men det skyldes også, at ESG i stigende grad fungerer som en test af, hvor moden virksomheden er rent ledelsesmæssigt.

Mange virksomheder oplever nemlig, at ESG ikke kun handler om bæredygtighed. Det handler også om struktur, ledelse, kultur, ansvar, dokumentation og retning.

1. Kunderne stiller nye krav

Mange SMV’er mærker allerede ESG gennem deres kunder. Store virksomheder sender i stigende grad spørgeskemaer om arbejdsmiljø, sygefravær, klimaaftryk, personaleforhold, politikker og leverandørstyring. Her opdager nogle virksomheder en interessant udfordring: De gør faktisk mange gode ting, men de har aldrig fået det beskrevet eller dokumenteret.

Det bliver kun mere aktuelt med det nye EU-direktiv, CSRD, som for alvor sætter skub i professionel dataopsamling. De nye rapporteringskrav betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere deres indvirkning gennem hele deres værdikæde.

Et eksempel fra virkeligheden

Vi møder jævnligt virksomheder, som egentlig arbejder ansvarligt uden selv at tænke over det som ESG. En produktionsvirksomhed havde for eksempel gennem flere år haft stort fokus på et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær, lærlinge, lang anciennitet og energioptimering.

Det fungerede fint i hverdagen. Men da en ny større kunde pludselig sendte et ESG-spørgeskema med spørgsmål om trivsel, politikker, sygefravær, energiforbrug og ledelsesstruktur, opstod udfordringen. Det blev tydeligt, at ESG ikke kun handlede om dokumentation. Det handlede også om struktur, ledelse og organisatorisk modenhed.

Virksomheden er nu gået i gang med en dobbelt væsentlighedsvurdering for at identificere, hvilke emner der er mest relevante for både dem selv og deres vigtigste interessenter. De har også indført en mere formel due diligence proces for at sikre, at deres ansvarlighed er dokumenteret og gennemsigtig. Efterfølgende har de oplevet, at arbejdet giver bedre overblik og en stærkere intern retning.

2. ESG påvirker rekruttering og fastholdelse

Mange medarbejdere, særligt yngre generationer, forventer i dag mere af deres arbejdsplads. De kigger langt fra kun på løn. De kigger også på kultur, fleksibilitet, ledelse, mening, trivsel og ansvarlighed. Virksomheder med stærk kultur og tydelig ledelse står ofte stærkere i kampen om medarbejderne.

3. Banker og samarbejdspartnere kigger også på ESG

Flere banker og investorer bruger ESG som en central del af deres risikostyring. Det betyder, at ESG ikke længere kun handler om idealer, men om robusthed, langsigtet drift og forretningsudvikling.

4. ESG afslører organisatoriske svagheder

Det er et af de mest interessante perspektiver, for ESG afslører ofte de steder, hvor virksomheden organisatorisk er sårbar. Eksempelvis:

• Når alt afhænger af ejerlederen.
• Når roller er uklare.
• Når der mangler struktur.
• Når medarbejderudvikling er tilfældig.
• Når trivsel først opdages, når folk siger op.
• Når der ikke findes politikker eller processer.

Derfor bliver ESG hurtigt tæt forbundet med strategisk ledelse, fordi det tvinger virksomheden til at kigge indad og professionalisere sin drift.

Hvem bør arbejde med ESG?

Det korte svar er: Næsten alle virksomheder.

Mange mindre virksomheder tænker stadig, at ESG primært er relevant for de store koncerner. Men virkeligheden er, at mange SMV’er allerede bliver påvirket indirekte gennem krav fra deres kunder og samarbejdspartnere. Selvom man som mindre virksomhed ikke er direkte underlagt de store lovkrav, kan det være en stor fordel at stifte bekendtskab med VSME, som er den frivillige standard for rapportering målrettet netop mindre virksomheder.

Særligt virksomheder med følgende profiler vil opleve stigende forventninger de kommende år:

• B2B-kunder
• Offentlige kunder
• Vækstambitioner
• Produktion
• Mange medarbejdere
• Større leverandørroller

Men arbejdet med ESG er også yderst relevant for virksomheder, der ønsker bedre trivsel, en stærkere kultur, tydeligere ledelse, lavere sygefravær, lettere rekruttering, mere struktur og større robusthed. Uanset størrelsen på din forretning er fokus på bæredygtighed en investering i fremtidig konkurrenceevne.

Hvad sker der, hvis ESG bliver ignoreret?

Det er sjældent sådan, at en virksomhed vælter fra den ene dag til den anden på grund af manglende ESG-indsats, men mange små konsekvenser kan over tid udvikle sig til store udfordringer.

Derfor risikerer virksomheder blandt andet:

• at miste kunder, der prioriterer bæredygtighed
• at få sværere ved at rekruttere de bedste talenter
• højere medarbejderomsætning
• dårligere trivsel og motivation
• større organisatorisk sårbarhed
• svagere konkurrenceevne

En væsentlig risiko ved at ignorere ESG er manglen på gennemsigtighed, som i dag er et afgørende parameter for moderne investorer. Når virksomheder ikke formår at dokumentere deres ikke-finansielle data, kan det skade deres adgang til kapital og finansieringsmuligheder. Uden en klar ESG-strategi risikerer man altså at fremstå mindre attraktiv for investorer, der søger langsigtede og sikre investeringsmuligheder.

Og måske vigtigst: Man risikerer at komme bagud strategisk.

For de virksomheder, der arbejder aktivt med ESG, arbejder ofte også mere bevidst med:

• kultur
• ledelse
• struktur
• udvikling
• langsigtet retning

Hvordan arbejder virksomheder med ESG i praksis?

Her bliver mange ledelser ofte trætte i blikket, da ESG kan lyde tungt og bureaukratisk. De virksomheder, der lykkes bedst, starter dog sjældent med omfattende rapportering. De starter praktisk ved at koble deres indsats til de rette rammer.

1. Start med det, I allerede gør

Mange virksomheder har allerede fundamentet på plads gennem:

• Værdier og personalepolitikker
• APV’er og trivselsmålinger
• Arbejdsmiljøarbejde og ledelsesfokus
• Lokale initiativer og forankring i FN’s Verdensmål

Ofte handler det om at skabe retning og struktur i det eksisterende. Ved at koble jeres nuværende indsatser til relevante nøgletal, bliver det langt lettere at dokumentere fremskridt over for interessenter.

2. Vælg få strategiske fokusområder

En klassisk fejl er at ville arbejde med alt på én gang. De bedste ESG-processer starter ofte med få, konkrete områder, hvor I kan sætte klare mål. Det er her, juridiske rammer som Taksonomiforordningen og de kommende krav i forbindelse med Omnibusforslaget bliver relevante at forholde sig til.

Eksempelvis kan I fokusere på:

• Trivsel, ledelse og sygefravær
• Energiforbrug og ressourceoptimering
• Governance og organisatorisk struktur
• Rekruttering og fastholdelse

Ved at definere præcise nøgletal for disse områder bliver arbejdet mere realistisk og forankret i hverdagen.

3. Gør ESG til ledelse og ikke kun rapportering

Hvis arbejdet kun ligger hos administrationen, mister det hurtigt sin strategiske værdi. For at skabe reel forretningsværdi bør I integrere ESRS standarderne i jeres processer, så rapporteringen bliver en naturlig del af virksomhedens drift. De virksomheder, der får mest ud af deres ESG indsats, bruger den som en aktiv del af:

• Strategi og forretningsudvikling
• Virksomhedskultur
• Ledelse og medarbejderudvikling

På den måde bliver ESG ikke et isoleret projekt ved siden af virksomheden, men derimod en integreret del af måden, virksomheden drives på i fremtiden.

Konklusion: ESG handler i virkeligheden om virksomhedens fremtid

ESG kan hurtigt blive pakket ind i store ord, komplekse forkortelser og omfattende rapporteringskrav. Men set fra ledelsens stol handler ESG ofte om noget meget mere grundlæggende:

Hvordan bygger vi en virksomhed, der også er stærk om 5 til 10 år?

For nogle virksomheder starter rejsen med klima og energi. For andre starter den med trivsel, ledelse eller struktur. Det vigtigste er sjældent at komme perfekt fra start. Det vigtigste er at komme i gang på en måde, der giver mening i praksis, for eksempel ved at få kombineret alt det, I allerede gør.

For mange virksomheder handler arbejdet med bæredygtighed ikke om at lave flotte rapporter. Det handler om at skabe en sundere virksomhed med stærkere ledelse, bedre trivsel og en tydeligere retning.

Hvis I er i tvivl om, hvor I skal starte, eller hvordan ESG kan omsættes til noget praktisk og brugbart i hverdagen, tager vi gerne en uforpligtende snak.

Ofte stillede spørgsmål om ESG